Naboretten omhandler de regler, der regulerer, hvilke gener man som ejer eller bruger af fast ejendom må påføre eller skal tåle fra sin nabo.

Der er ikke lovgivet om generelle regler for naboretlige forhold. Derimod er der gennem retspraksis udviklet en række principper for hvilke retningslinjer, der gælder for gener, der påføres naboen. Det kan derfor være vanskeligt at vurdere, om et forhold er omfattet af de naboretlige regler.

Centralt i naboretten er, hvorvidt pågældende gener har tilstrækkeligt omfang til at kunne blive forbudt af domstolene. Kravet er, at de skal overstige den ”naboretlige tålegrænse”. Der er således en vis grænse, der skal overskrides før man kan påtale et forhold, som man er generet af.

Helt generelt skal man udvise hensyn overfor sin nabo, og man er forpligtet til ikke at påføre større gene, end hvad der anses for rimeligt i området. Du må altså tåle, at naboen har den fulde råderet over sin grund, og at det ikke kan undgås, at visse forhold hos naboen på den ene eller anden måde medfører gener for dig. Den naboretlige tålegrænse kan således godt være forskellig fra område til område, da det afhænger af kutyme, de mennesker der bor i området, gamle servitutter mv.

Det vil derfor altid være en konkret vurdering, hvor tålegrænsen går, og der vil være forskel på, hvad man skal tåle i eksempelvis et boligområde eller landområde, industri– eller skovområde.

Et problem der ofte giver anledning til uoverensstemmelser, er træer der skygger for solen eller vokser ind over skellet. Her vil man lægge vægt på området i sin helhed, om træerne er nye eller meget gamle og hvor meget de skygger i forhold til terrasser mv. Det har også betydning om træernes grene rækker ind over skellet.

Som altovervejende udgangspunkt må en grundejer ikke beskære sin nabos træer. Dette anses som hærværk. Imidlertid kan der være et grundlag for at beskære grene, hvis eksempelvis grenene vokser gennem fælleshegnet, hvis en grundejer er forhindret i græsslåning som følge af naboens træers grene, eller hvis grenene udgør en fare. Undtagelserne er snævre, og foretages der uberettiget beskæring, kan konsekvenserne være omfattende.

Konsekvenserne ved, at domstolene finder, at ejers råden overstiger den naboretlige tålegrænse, kan være, generne skal ophøre. Det er også muligt at få erstatning efter de almindelige naboretlige regler. Dette kan blive særligt relevant i byggesager, sager om fældning af træer, sager om skygge- og indbliksgener.

Domstolene vil udmåle erstatningen efter dansk rets almindelige regler, og erstatningen vil som udgangspunkt udgøre den værdiforringelse, der overstiger tålegrænsen.

Det er ikke muligt at fastlægge generelt, hvor tålegrænsen går. Det afhænger derfor altid af den konkrete sag. Afgørende for vurderingen er hvad man med rimelighed skal forvente det pågældende sted. Der er f.eks. stor forskel på hvad man skal tåle i et parcelhuskvarter og i et sommerhusområde.

Vi bistår med undersøgelse af, hvorvidt den naboretlige tålegrænse er overskredet, ligesom vi fremkommer med en strategi for de løsningsforslag, der er i det konkrete tilfælde. I udgangspunktet skal konflikten løses mindeligt og hurtigt, hvilket kræver forståelse for de naboretlige regler samt de interessekonflikter, der er i den konkrete sag.

Hvis ikke parterne kan afgøre den naboretlige sag imellem sig, er det kun muligt at få løst konflikten ved domstolene. Vi forsøger altid at opnå så løsning så tidligt i forløbet som muligt, ved at forsøge at undgå at sagen bliver indbragt for domstolene. Kontoret har imidlertid også indgående erfaring med førelse af retssager ved domstolene vedrørende nabotvister. Afgørende er, at man ved en nabotvist involverer en advokat så tidligt i processen som muligt. Dette kan deeskalere situationen ved, at vi tager hånd om den nødvendige korrespondance, samt tage de rigtige og nødvendige beslutninger, som er påkrævet for at få en løsning på sagen.